4 timer kursus:
DET BEDSTE HJEMMELAVET SLIK:
Sure vingummiruller, luksus skumfiduser og en karamelplade
Vi er SÅ heldig at få besøg af The Sweet Circus hos Krea Kompagniet.
Her kan du lære, at lave dit helt eget hjemmelavede slik, og det er faktisk ikke så svært at lave. Kom med på det ultimative slikkursus og nyd kreativ hygge sammen, mens I laver lækre godter, som I tager med hjem bagefter.
På kurset arbejder man sammen i grupper af to og to, så meld dig gerne til kurset sammen med en god ven, bedsteforældre eller søskende.
På det her kursus kan I nå at lave: sure vingummiruller, luksusskumfiduser og en karamelplade, som måske kender som en ”lakridsplade”, hvor man kan skære stykker af –
og I må gerne lave den med andre smage end lakrids.
Vi gennemgår de mest basale opskrifter, og bagefter får I selv lov til at vælge hvilke smage I gerne vil bruge. Det kan for eksempel være: vandmelon, æble, hindbær, citron, hyldeblomst, lakrids, saltkaramel eller skovbær.
Og til skumfiduserne og karamelpladerne vil der være et udvalg af forskelligt knas, som man kan drysse ovenpå, for eksempel krymmel, hindbærdrys eller spiselig glimmer.
Vi baserer vores opskrifter på økologisk sukker og naturlige farver og aromaer.
Hvad er inkluderet: Alle råvarer til slikproduktionen, opskrifter og emballage - så du kan pakke dine kreationer fint ind. Vi har ALT udstyret.
Allergener: Alle produkterne er glutenfri og laves med oksegelatine. Hjemmelavet slik på rene råvarer uden tilsætningsstoffer.
Hvem kan komme på kurset: Man skal være min. 10 år, hvis man kommer alene.
Hvis man er fyldt 8år, kan man deltage sammen med en voksen.
Voksne i alle aldre er selvfølgelig også velkommen sammen med deres børn eller børnebørn.
Husk at tilmelde alle deltagere.
Varighed: 4 timer
Pris pr deltager: 575,-
Vi glæder os til at se jer
Ps.. begrænset antal pladser.
Kh Birgitte og Charlotte

Velkommen til Pauseriet kreacafé og værksted
Et univers af kurser, foredrag, krea aktiviteter, hold og projekter, forløb, bankospil og meget mere. I kan også holde en kreativ, eventyrlig børnefødselsdag, et firma event eller familiedag. Pauseriet er et frirum for hjerte, hjerne og hænder.
